Bla. om at have de forkerte forbilleder og at gøre krav på sin lykke.


Når jeg ser tilbage på denne her blog, kan jeg ind imellem godt hade, at jeg har delt så meget af mig selv som jeg har. Jeg har altid følt mig ekstremt misforstået, og jeg er bange for at 2 års tankespind for åben skue desværre ikke har formindsket situation. Jeg ved jo godt, at tingene ikke er så sort og hvide, jeg ved godt hvor jeg kommer fra, hvad jeg er og ikke er, men hvad ved I? Jer der har læst med hele vejen må enten have dyb respekt eller dyb foragt tilovers for mig, eller simpelthen ikke have knækket koden endnu. Resten af jer, kan man vel heller ikke blame for nogen af delene.

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg endnu engang, med tryk på u’et, har åbnet et nyt kapitel i mit liv. Eller nogen eller noget har, jeg er stadig ikke helt sikker på hvad der præcis er sket, men jeg er anderledes, og det er alting omkring mig også. Jeg kan ikke kende mig selv altid, men det er altså absolut ikke kun en negativ følelse. Jeg var deprimeret og jeg havde i mange år gået for meget i byen, jeg fik en butik og blev mere deprimeret, jeg trak mig ud af butikken og blev endnu mere deprimeret, fordi jeg ikke tog ansvar for noget som helst. Jeg havde travlt med skiftevis at isolere mig og at lukke øjnene og løbe med 180km. i timen uden nogen retning. Jeg smadrede mig selv så overordentligt meget på alle tænkelige måder, og jeg passede om noget ikke på mig selv.

Jeg synes til dels, specielt for mange mange år siden, længe før bloggens historie, at det jeg gjorde var ret fedt. Jeg er ret overbevist om, at det kommer sig af at have de forkerte forbilleder, en kæmpe omgang virkeligheds forvrængelse. Misforstå mig ikke, jeg ser stadig op til Edie Sedgwick, og listen er lang, men jeg  synes ikke, at hele scenariet med at fucke sig selv op er fascinerende eller dragende længere. Det er set før, og det er hverken fedt eller revolutionerende mere. Ikke et ord om selv iscenesættelse i øvrigt, jeg er alt for ængstelig til den slags, jeg higer langt mere efter at hvile fuldkommen i mig selv, men altså – Jeg har besluttet mig for at passe på mig selv. Og jeg har besluttet mig for at gøre krav på min lykke. Det er noget jeg arbejder med hver eneste dag, sammen med en masse andre ting med selv og det er nok ikke noget der som sådan bliver færdiggjort. Jeg ryger ikke hash længere, og det er utroligt så klar verden kan se ud. Efter jeg holdte pause fra en uge før jeg tog til Paris, for at undgå nogle former for abstinenser dernede har jeg simpelthen ikke kunnet tåle det. Jeg vil ryge lidt ved lejligheder, men jeg vil simpelthen aldrig nogensinde mere tænde en joint som det første når jeg står op, hver dag. Jeg tager mig selv seriøst, på en god måde, hver dag, og det er også derfor jeg bla. er kommet min åndssvage-hjernedøde overspisning fuldkommen til livs, og jeg er ovenud lykkelig for det. For at leve med to spiseforstyrrelser på en gang er virkelig som i tegnefilm, hvor karakteren har en djævel og en engel siddende på hver skulder. Det åd mig op.

Jeg har taget en masse valg, som jeg ikke ved om jeg vil kalde forkerte, for jeg vil meget nødigt fortryde noget jeg har gjort, men undervejs mistede jeg min selvrespekt. Når jeg ser tilbage på hvordan mit liv var for bare få måneder siden kan jeg godt blive overvældet. Var jeg virkelig så “sindssyg”? Men midt i hele processen har jeg genfundet den, og min selvtillid er også stort set den gode gamle – folk der kender mig ved præcis hvad jeg taler om. De fleste synes jeg er for meget, men langt de fleste elsker det også.

Udover det er jeg stadig den samme. Jeg lever stadig for min frihed, æstetikken, alt det mellem linjerne og vil stadig ikke gå på kompromis med noget som helst. Jeg elsker stadig magien og ikke mindst mit miljø, jeg elsker at drikke mig skide fuld, men om to år vil jeg bare gerne stadig være en del af dét og ikke kun festerne. Og nå ja, så har de fleste nok læst, at jeg har fået en kæreste. Og jeg er meget forelsket. Mange har spurgt ind til “hvem han er”. Hvordan forklarer man hvem han er? Han er bare Joey. 26år, bor i nærheden af mig, uni-rock-darling og ikke fra mit eget miljø, hvilket er smukt. Jeg mødte ham på Roskilde og minsandten om det ikke er ham på billede 15. Egentlig synes jeg det er både cheasy, corny og ude af kontekst at vise et billede af giraffen, når det ikke falder naturligt, og det er ikke ligefrem fordi han plager mig for at komme med på “dagens”. Men jeg stødte altså på dette billede tidligere, og smilede lidt af det. Han er jo virkelig ikke nogen hemmelighed, so here you go.

Folk spørger mig tit om min blog virker terapeutisk for mig, og det må jeg sige ja til, at den gør.
For det her er mig, og jeg kunne ikke drømme om, at stoppe mens legen er god.

Forfatter ginajaqueline

Jeg hedder Gina Jaqueline, er ultimativ københavner, 20 og udpræget æstetiker. Jeg beskæftiger mig med mode, lyrik og fotografering og lægger stor vægt på karisma hos folk. Jeg læser for mange bøger og lytter til Doors, Stones, The who, Pink floyd, Cash, Velvet underground, The xx, Kenneth bager, DAD, Anne linnet, cat power, Bowie, Jimi hendrix, Iggy Pop, Nirvana, Patti Smith og Empire of the sun. Jeg har 1000 ansigter, og 1000 sæt tøj. Kamælon aspektet er SÅ interessant. Jeg går tit ud. Og jeg holdet tit hof. Jeg befinder mig i et efter eget udsagn godt miljø. Taler tit om mig selv. Taler tit om andre sågar. Taler tit om tingene som de er.

30 kommentarer til “Bla. om at have de forkerte forbilleder og at gøre krav på sin lykke.”

  1. Det er fint skrevet, at det kommer tydeligt igennem, at bloggen er terapeutisk for dig.
    Dine mål virker realistiske og mht. de ting du har gjort i din fortid, er det jo dem, der har været med til, at gøre dig til den du er, så det ville være dumt, at fortryde dem nu. Klø på!
    Tanker og alt det der herfra!

  2. Du er ikke sindssyg, du gør mange af de ting som jeg holder mig væk fra fordi jeg er bange. Jeg lukker af for omverdenen og bliver på mit værelse af de samme grunde som du flipper ud.. Vi reagerer bare forskelligt!

  3. Åh Gina, din lille elektongnomhomonpatron. Må du have en dejlig dag og tak for dit vidunderlige brev.

  4. Det er fantastisk alle de tanker du gør om dig selv, refleksioner. jeg har fulgt med, ja så længe jeg kan huske, og jeg har tit tænkt ved “disse nu-er-jeg-ovenpå-indlæg”, at der ikke går mange uger, så er du tilbage i den samme rille, men for mig virker det anderledes nu. Jeg har altid troet på dig, du er den mest troværdige blogger – eller hvad man skal kalde dig (synes det er synd at sætte dig i bås som “blogger” for du er SÅ meget mere) – men har da haft min skepsis.. men nu gina, er jeg klar til at følge dig på nye veje. og jeg glæder mig.
    hvad er en blogger anyway? tror ikke, du gider have den titel. jeg giver dig titlen… nej, jeg ved det ikke, vil ikke navngive dig.

  5. Jeg har fulgt med fra day one, og jeg er vild med din blog. Den er så ærlig og uden facade. Jeg vil bare for en gangs skyld smide en kommentar fordi du skriver et så åbent indlæg til glæde for os! Tak for en god blog – og den er kun god, fordi du gør som du gør, er som du er, og så oven i købet deler det med os.

  6. det er sjældent at opleve mennesker med en sådan selvrefleksivitet som du udtrykker her. respekt.

  7. meget meget flot indlæg, stor respekt til dig, både som blogger og som menneske.. Du burde næsten udgive en bog så smukt som du skriver :-)

  8. Smukt indlæg. Det er rigtigt, man har kunnet mærke en positiv forandring i din sindsstemning gennem din (fantastiske!!) blog på det sidste.
    Har du nogle gode råd ang. overspisning/spiseforstyrrelse? Altså til at komme ud af det selvfølgelig :)

  9. Gina.. Har du set filmen Prozacnation med Christina Ricci??
    HIstorien og pigen minder mig om dig.

  10. Har du nogle råd til at tænke positivt og komme overnpå når man ikke føler man er det og tingene er uoverskuelige. Sådan har jeg det fx i dag, men blev glad af dit indlæg- det hjalp lidt.
    Dejligt at du har det godt- fint indlæg og billede!

  11. Godt ord igen Gina! Meget smukt og vanvittigt godt skrevet. Stor respekt herfra.
    Hold fast i hvem du er og hold humøret højt – det fortjener du.

  12. virkelig smukt
    vil dog gerne spørge om noget?
    har læst din blog virkelig længe, kan bare ikke reletere til det, de dage hvor du går amok i shopping og fx rejser til paris uden kuffert.
    hvordan kan du det, hvor har du de penge og hvordan kan din livstil lade sig gøre?
    ved det er personligt, men er din blog ikke også det?
    har ikke knækket koden.

  13. Kender du det, hvor man tænker at det man lige har læst, beskriver fuldstændig hvordan man selv føler? At det man ikke selv kunne sætte ord på, netop er blevet sat ord på?
    Sådan har jeg det efter jeg har læst dit indlæg. Det er virkelig godt!

  14. Respekt for at være ærlig?
    Respekt for at være ærlig omkring noget man ikke nødvendigvis er stolt af… men dog stadig for stolt til at offentligt fortryde sine fejl?
    Og ligger det ikke implicit i ordet fejl at der er en form for fortrydelse forbundet med handlingen, enten på grund af negative konsekvenser for én selv eller for andre?
    Jeg synes det er beundringsværdigt at ha modet til at være ærlig omkring sine svagheder, dog synes jeg ikke nødvendigvis at målet bør være ærlighed, men at ende med at leve et liv som man er stolt af, og som man derfor ikke har noget problem med at være ærlig omkring.
    Jeg synes det er et dejligt indlæg G, men ville gerne har set dig reflektere over dig selv som forbillede/rollemodel for dine læsere.
    Much Love -Rubee

  15. GINA! Du er for skøn!! Vi var lige ved at tro dette var dit sidste indlæg, men gud ske tak og lov.
    Der har været meget snak hjemme hos os, hvem den heldige fyr nu måtte være. Vi var ellers sikre på at det var Lars, men hvor ser Joey ud til at være en go’ fyr.
    Alt i alt – dejligt indlæg
    Kh Nicolai og Sofie

  16. Smukt. Intet andet end smukt.
    Du skriver fantastisk og har rigtig meget at være stolt over. Fantastisk blog.

  17. Du er så smuk og ægte Gina. Må indrømme at jeg før i tiden så dig som et fascinerende men på en måde skræmmende person, pga de ting du gjorde. Du var interessant at følge udefra, men aldrig noget jeg selv kunne finde på at “efterligne”. Men som du skriver nu, og som jeg det sidste stykke tid også har kunnet mærke på bloggen, er du virkelig kommet i topform – på alle mulige måder. Du er fandme sej, en ægte surviver, og selvom jeg ikke selv rigtig tror på forbilleder, så nærmer du dig et af dem.

  18. Godaften, skulle jeg lige endnu engang pointere, at i er verdens bedste læsere?
    Er virkelig glad for al den, udelukkende positive respons.
    Er fantastisk glad for, at udover at jeg kan give mig selv en masse ved at “eksponere” mig selv og alt det her, er der også nogen der kan bruge det til noget i en eller anden grad.
    Alle jer der skriver, at jeg skriver godt, det gør mig meget glad, for det er jo ikke nogen hemmelighed hvad min største drøm er.

    Det er alt sammen ret store ord jeg lige får med på vejen, og hvis i virkelig synes sådan om mig, så bliver jeg sgu ved med at være her til jeg falder om eller mister min inspiration (hmmm!) :-)

    Sidselanna – det har jeg ikke, men vil lige få den set så! :-) Elsker hende.
    Louise – du er jo absolut ikke den første der spørger, men men men :-) Jeg har IKKE vildt mange penge. Jeg har lidt flere penge i perioder, men ellers tror jeg, at jeg har lige så mange penge som de fleste andre på min alder, omend endda mindre nogle gange. Det er et prioriterings spørgsmål tror jeg, min lejlighed er billig, jeg køber ikke så meget mad?, og så lever jeg jo forhelvede for mit tøj :):):) Udover det er det meste vintage, og så er jeg en god shopper.

    Nicolai og Sofie – hvor vildt hyggeligt, at i læser min blog sammen! Hehe nej skam, men sjov teori!

    Ml – THANKS FOR FUCKING THAT ONE

    .. tak tusind for respekt, så var jeg ikke helt gal på den. Det er ovenud fantastisk at høre
    .
    KÆRLIGST Gina!

  19. Hey Gina.

    Jeg har fulgt din blog siden du startede – det hele startede faktisk på Arto, dine humør og profil var dengang også facinerende.

    Har altid været facineret af dig – og ikke mindst din styrke til at gøre alt!
    Du siger og gør hvad du har lyst til – og al respekt herfra.

    Jeg elsker at læse alt hvad du skriver – og er helt facineret af måden du lever på, lige meget hvad alle andre har sagt!

    hvis du skriver en bog (som vi alle ved at du kommer til) så vil jeg være den første der læser den. Så PLEASE kæmp for din drøm og din lykke – du fortjener det!

  20. First of all; fantastisk skrevet. Inspirerende og magisk.
    Second; Som en der, gennem flere år, har kæmpet med spiseforstyrrelse, giver det lys i mine øje når jeg ser, at der er en vej ud af helvedet. Thumbs up, og tak for at give mig det håb.
    Godt nytår!

  21. Intet andet end respekt herfra. Det er smukt! Jeg elsker, at du bruger din blog som terapi og ville ønske jeg selv kunne gøre det samme. Og godt nytår ;-)

  22. Gina, you rock. Så simpelt er det :)
    Tillykke med kærligheden, du fortjener den :)

    KH en fast, men ganske stille læser

Skriv et svar til anonym Annuller svar