Halvdelen af spørgerunden kommer her!

9. marts 2011


Da du var mindre, hvordan var du/ dit liv så? ‘Hvem’ var du fx da du var 13 år? Var du den seje, populære, eller? Jeg har altid foretrukket mit eget selskab. Er social enspænder. Da jeg var helt lille, gik jeg meget for mig selv og spekulerede og legede med mine tanker. Havde måske nogle lidt halv-autistiske træk, som gjorde, at jeg fx. lærte mig selv at læse. Jeg gik meget op i skole et par år før jeg kom i skole, og et par år efter. Var meget forsigtig på nogle områder, og meget vild på andre områder. Er kommet til skade så mange gange pga. skateboard, rulleskøjter og frygtløshed. Den dag idag, skal jeg dog ikke nyde noget! Jeg har altid været meget kreativ, og havde også dengang, gang i nye projekter hver 7. minut. Da jeg var 13, var jeg en lille hippie-unge. Om jeg var sej og populær kan jeg både svare ja og nej til. Jeg synes selv jeg var ret sej, og de andre børn enten elskede eller hadede mig.

Fortryder du nogensinde at du ikke gik lidt mere i skole/ er igang med en uddannelse nu? – du virker smart nok.. Føler du aldrig at det hele står lidt for stille nærmest? – altså bare NOGEN GANGE, bare i få sekunder måske? Der er jo en årsag til alting, så jeg kan ikke rigtig fortryde det. Jeg kan godt være ærgerlig over det, da jeg fx. aldrig har gået i 2. klasse, fordi jeg var så meget foran som barn. Jeg mistede bare interessen for det, da jeg havde og stadig har svært ved, at skulle det hele, og ikke kun det der interesserer mig. Efter 9. klasse fik jeg privat ene undervisning i dansk på højt niveau, og det elskede, elskede, elskede jeg. Men det var så igen også på mine egne præmisser (og ambitioner). Jeg er ikke i gang med en uddannelse nu, men det betyder ikke, at jeg har bestemt mig for aldrig at tage en. Det ville da være, at modarbejde sig selv. Så det kan meget vel være – måske flere endda. Jeg er bare en pige, der går mine egne snørklede veje. Tiden står slet ikke stille, tvært imod, jeg har den egenskab, at jeg aldrig keder mig, så der er jo nok, at tage fat i. Masser ting jeg brænder for og veksler mellem, at bruge min energi på. Jeg ved godt, at det kan forarge og forundre folk på et ret højt plan, når man ikke gør tingene efter bogen, men det er heldigvis ikke noget der hæmmer mig. Det har jeg jo altid gjort, så jeg er stoppet med, at tænke over hvad folk dog måtte tænke.

Ville du ønske du havde et mere normalt liv? (Skole, arbejde, uddannelse, minus spiseforstyrrelse osv?)
Nej. Jeg tror på det individuelle i folk, og jeg ønsker mig aldrig nogensinde et gennemsnits-liv. Det er jo – ikke alt, men meget – af det jeg ikke vil være. Ikke, at jeg ikke anerkender det, men gør samtidig også alt hvad jeg kan for at prøve at leve mit eget.Jeg er opdraget ret anarkistisk, og til, at det er i orden at være som man er, og gøre som man har lyst til. Er i det hele taget opdraget til, at alt jeg gør, kun kan være det rigtige :-)

Har du noget i mod andre tykke mennesker, eller er det kun dit eget spejlbillede du ikke bryder dig om (IKKE at du er tyk, for det er du IKKE!)
Fik samme spørgsmål i kommentarfeltet, for nogle uger tilbage. Og blev helt vildt forundret, nærmest chokeret, og vendte hele aspektet med min kæreste. Jeg dømmer da ikke folk ud fra deres vægt, jeg synes ikke de er mindre værd, dårligere end mig sev, eller noget tredje. Jeg ser ikke folk som en størrelse, men som en helhed. Jeg tror jeg taler på manges vegne, når jeg siger, at ens selvbillede, ikke påvirker måden man ser andre folk på, overhoved.

Kan du fortælle os lidt om, hvorfor du flyttede hjemmefra som 14-årig? Altså hvor du flyttede hen, grundene, osv? Flyttede hjem til min daværende kæreste, flyttede hjem til min mormor, flytte hen til min veninde og røg på ungdomspension. Grundet, at jeg var en oprørsk teenager, der nægtede noget som helst andet, end at gå i byen (det var lidt tidligt, ja)

10 ting, du ikke kan leve uden?
Iphone MED hørebøffer, cigaretter, lyrik, computer, ensomhed, æstetik, min garderobe (er afprøvet, fungerer IKKE), loppemarkeder, frihed, helst ikke rødvin.

Hvor mange cigeratter ryger du ca. om dagen? – og har du nogensinde overvejet at holde op? Så mange jeg kan nå. Jeg ryger 20 på hverdage, 20-40 på festdage, og jeg har tænkt mig, at stoppe, når jeg bliver gammel.

Hvilket mærke cigaretter ryger du? Røde Marlboro.

Hvad tjener du dine penge på? Hvor meget får du ca om måneden, og hvad er dit forbrug? Jeg har fået sygepenge, siden jeg forlod min butik, primært pga. spiseforstyrrelser. Jeg kommer altså aldrig til, at ligge en årsopgørelse ud, og tjener da også lidt penge ved siden af på lidt forskellige ting, men jeg har bestemt ikke mange penge, som vidst er manges forestilling?

Hvilke bøger læser du, og hvor får du din inspiration fra? For mange. Mine yndlings er biografier, poesi, kortprosa, coaching og selvhjælpsbøger. Får min inspiration tusindvis af steder fra. Både inde – og udefra.

Vil du have børn? Umiddelbart nej.

Hvorfor ændrede din livstil sig så markant? (Fra dkbn, pop og amalie, til der du er nu)
Hvad er det jeg er nu? Jeg blev jo bare ældre, i takt med at tiderne, og idealerne skiftede. Jeg ændrede mig på intet tidspunkt, jeg har altid været modeinteresseret, dengang var det sådan man skulle se ud. Dette har intet med livsstil at gøre.

Hvis du kunne ændre én ting ved dit liv, hvad skulle det så være? Jeg er tilfreds med det jeg har, og hvis jeg vil have mere, må jeg jo bare tage det.

Hvis du kunne ændre én ting ved dit udseende, hvad skulle det så være? Igen – tror på det individuelle. Men hvis det absolut skal være, så en bredere næse, ligesom min mor. Brede næser er vildt smukt!

Hvad er din yndlingscafe/restaurant i kbh? Plejede at være Vincent på Østerbro, før der kom nye ejere. Det var det lækreste franske mad, og mig og min familie kom rigtig tæt på Vincent og hans familie de sidste år. Min yngste bror blev endda opkaldt opkaldt Vincent til mellemnavn. Jeg har lidt svært ved at vælge mellem de resterende gode franske, det er hips som haps..

Hvad er din livret i øjeblikket? Halve røde grapefrugter med perfect sød og teske, cantaloupe melon, hindbær, mango-lassi, hjemmelavet fedtfattig humus, hjemmebagt brød, fyldige supper, rispapirs ruller, fisk tilberedt med hvidvin, surdejs rugknækbrød, gode små stilktomater med peber, omeletter med overflod af grøntsager og fedtfattigt lammekød og så spiser jeg oceaner af friske koriander og rosmarin. Lige i øjeblikket. Jeg varierer min kost fint, ved at dyrke nogle ting, for derfefter at blive træt af dem.

Du har tidligere nævnt at du ville søge ind på forfatterskolen. Har du fået gjort det? eller planlægger du at gøre det til næste frist? Det er ikke min plan, nej. Jeg vidste på daværende tidspunkt ikke, hvad det helt gik ud på, og jeg tror, at forfatterskolen er mest for folk, der vil være den nye store roman-forfatter, hvis jeg skal være helt ærligt. Det står ikke øverst på listen længere, og hvis jeg på et tidspunkt søger ind, skulle jeg måske overveje fx. at læse lidt oldtidskundskab, bare et halvt år i forvejen.

Har du nogen forfatterambitioner? Ja, jeg vil være forfatter.

Hvad kunne du finde på at studerer (også selvom det måske er hypotetisk – giver bare et indtryk om hvem du er som person) Frit valg på alle hylder? Filosofi eller retorik i skrivende stund.

Hvor meget har det at have en kæreste ændret dit liv? (Her tænker jeg ikke bare psykisk, men hvordan dine vaner, hvad du laver og hvordan du opfører dig, har ændret sig) Jeg vil egentlig ikke give min kæreste skylden for, at det er sket de ændringer i mit liv, som der er. Psykisk, har det været mig selv, der har haft brug for, at der skulle ske noget, da det hang mig langt ud af halsen at være så deprimeret. Og det har udelukkende været min egen fortjeneste, at jeg stort set aldrig er det længere. Mine vaner har ikke ændret sig så meget, jeg er hverken blevet mere struktureret, selvom han går på universitetet og jeg går heller ikke mindre ud for hans skyld, da vi bogstavligt talt begge HYLDER ALKOHOL. Jeg opfører mig stadig som jeg gjorde – jeg er bare lille og sød:-)

Er der nogle “typer” du holder dig fra? fx. narkotypen, poptøsen osv. Sjoveste spørgsmål! Narkotypen! Ha ha. Okay, så lad os tale om tolerance. Jeg kan tolerere de fleste typer, men har meget, meget svært ved at tolerere forstadstyper. Af den simple årsag, at jeg ikke synes de forstår noget som helst. Det er ikke det, at de kommer fra en provinsby, men det er det så pudsigt nok 9 ud af 10 gange alligevel. Det er vildt et kulturchok kan kan få, man skal ikke længere end til Hvidovre. Det handler ligeså meget om attitude som værdier, og så handler det om alt det midt imellem, som jeg heller ikke kan forene mig med.

Hvad ser du som de bedste kvaliteter i en ven? fx. loyalitet, humor osv. Både loyalitet og humor samt ærlighed, karisma og spontanitet. Og så betyder det meget for mig, at man ikke behøver være enig, men stadig er på samme side.

Hvad er en god ferie for dig? Det kan jeg ikke sætte en finger på. Det ene behøver ikke være bedre end det andet. Det handler om hvad jeg tænker og føler og ikke om jeg er i London eller på palmestrand.

Du siger det har en terapeutisk virkning for dig at skrive en blog, men hvorfor ikke bare skrive en dagbog?
Flabet spørgsmål, men der findes et svar. Svaret er, at det hjælper bedre at komme ud med en masse ting for fuld skue end at skrive dem ned i en lukket bog. Jeg skriver også ting ned i sådan en, men det gælder ikke på samme måde, som når man skriver et kapitel til sit verdensbillede, i form af et personligt blogindlæg.

Da jeg er en pige med mindre læber, end jeg ville ønske, har jeg et spørgsmål mht. din saltvandsindsprøjtning. VIRKER DEN? Og hvis, hvor var det så, at du fik det gjort? Ja det virker helt sikkert. Det er ikke saltvand, det er restylane, og det holder kun ½ år, hvilket vil sige, at min forsvandt for ½ år siden. Jeg fik det lavet hos Cosmolaser, og normalprisen er 3000kr. Jeg har dog ikke tænkt mig at gentage succenen, da jeg har fundet ud af, at jeg egentlig alligevel er rigtig tilfreds.

Hvorfor er du ikke mere hiphop? Har du nogensinde været hiphop? Kan du lide hiphop? //Peace Out BeefySauce Ha ha ha. Godt spørgsmål. Jeg har love for ALIS og skaterramperne på Christiania, måske fordi det er noget jeg er vokset op med, men jeg lader andre om at være street for mig. Ville føle mig lidt åndssvag i lækre sneaks er jeg sikker på..

Har du nogen gode råd til vægttab? Hvad skal jeg spise, gode vaner osv. Vil gerne tabe ca 7 kg og siden du har tabt omkring det dobbelte er du nok den rette at spørge;) Ingen deciderede råd til vægttab – læs evt. mit indlæg “vægttab en gang for alle”

Hvornår synes du en blog er spændende? Når man ikke kan tænke sig til hvad næste indlæg handler om, når folk giver noget af sig selv, men samtidig holder mig hen. Når jeg er betaget af bloggerens univers og æstetik.

Prøver du selv at ‘opsøge’ nye venner, eller lader du dem komme til dig? Det er ikke anderledes end for andre mennesker. Det er underordnet – hvis vi skal være venner, skal vi nok blive det.

Dine 3 bedste skønhedstips? Dobbelt op – ansigtsscrub, fugtmaske, serum til huden, naturlige øjenbryn, minimal føntørring, rouge, at kende sine farver.

Hvad er dit yndlings pige og drenge navn? Ronja, Eleonora, Bjørk, Isabel, Loa, Safir – Storm, Julian, Oliver, William, Tristan, Alecsander.

Hvad tid plejer du at stå op? Det er der ikke noget der hedder. Jeg sover når jeg er træt og er vågen når jeg er frisk. Bestræber mig tilmed på næsten aldrig at kigge på klokken, da det giver mig større livskvalitet.

Jeg er lidt nysgerrig på, om du ved, om Amalie er så blank som hun virker, spiller på det for opmærksomhed eller bliver klippet dum af producere?
Og har du selv gjort noget for at skabe opmærksomhed omkring din blog?
Ikke mere taletid til Amalie! Hun er som hun fremstår, og hvis nogen skulle være i tvivl, kan de jo bruge hendes mor vejledende til deres konklusion. Jeg har heller ikke gjort noget, som ikke er mig i hvert fald.

Du er sgu ok sej Gina! Hvad laver du til hverdag? :) Hvornår/hvorfor begyndte du at blogge? Merci! Er kreativ, skriver og mænger mig med mit miljø. Er pt. igang med et projekt der er hemmeligt, poetisk, af Gina-kaliber og hvis jeg self skal sige det – ok sejt! Jeg begyndte at blogge for 2 år siden, fordi folk stærkt anbefalede mig at gøre det.

Du har fortalt/fortæller om din spiseforstyrrelse. Men hvad med din omgangskreds, holder de ‘øje’ med dig nu efter de ved det? De holder ikke øje med mig, de er jo ikke min mor og far :-) Det er kun mine tætteste venner der rent faktisk blander sig, og så er det kommentarer, som at jeg fx. ikke er så hyggelig, at spise middag med for tiden.

Hvor mødte du egentlig din kæreste? og hvornår blev i kærester, og hvordan, altså spurgte du eller ham, eller var i bare pludselig kærester, hvis man kan sige det sådan? Roskilde festival! Vi begyndte at se hinanden stort set hver dag til Halloween og blev kærester i December. Dette ved jeg kun fordi, jeg netop har været tilbage og kigge på billeder i gamle indlæg. Det er slet ikke noget jeg går op i, egentlig var vi vel kærester siden Halloween – der er kun én og det er ham! Hvordan? Det kunne ikke være anderledes.

Hvor tæt er du med din familie? Altså, hvor tit ser du dem, hvor meget tid bruger du med dem, tager i på ferie sammen osv. Rigtig tæt. Tager til Vesterbro så tit jeg har tiden til det, og besøger min mormor eller min mor og hendes forlovede + 3 dejlige drenge. Det gør jeg vel for tiden engang hver anden uge, vil rigtig gerne blive bedre til at besøge min mormor, også fordi hun er så genial og inspirende, og vi altid får kørt hinanden helt vildt op over et eller andet tøj-projekt og kaster os ud i det, ikke om 2 min, min med det samme. Vi har samme iver for tingene, og sågar samme personlighed langt hen ad vejen. Vi er meget tætte, og det er ikke uden grund. Hos min mor får jeg masser låve og god mad og får vendt verdenssituationen til fulde. Min mor har flyskræk, så har aldrig rejst så langt med hende faktisk. Og jeg bliver som udgangspunkt ikke inviteret med på familieferie, jeg har jo mit eget liv, og mine egne planer. Ikke at jeg ikke må komme med, men det hører sig til sjældenhederne. Også fordi jeg ikke er så sindssygt fascineret af den skandinaviske natur.. “Jeg hader naturen” græd jeg som barn.

Du må invitere ti kvinder til the-selskab. Det må være ALLE kvinder gennem hele verdens historien. Hvem vælger du? Mary-Kate Olsen uden vedhæng, Edie Sedgwick, Karen Blixen, Patti Smith, Janis Joplin, min mormor, Christiane F, Björk, Angelina Jolie og Freja Beha;-)

Advertisements

37 Responses to “Halvdelen af spørgerunden kommer her!”

  1. Maria Says:

    Dét the-selskab ville jeg gerne overvære!

  2. mia Says:

    spændende blog, spændende indlæg.
    MEN: jeg gik på din folkeskole, en klasse under dig. Du var ikke en hippie, du var den vildeste poptøs, der rockede club tropic etc. Var det ikke også din helt vilde artoperiode?
    men ellers, fed blog. men det er også cool at indrømme, at man en gang har været mindre cool. det har de fleste af os jo.

  3. ginajaqueline Says:

    Mia – Ár’! Men ikke da jeg var 13år – da jeg var 13 gik jeg udelukkende i genbrugstøj, og spraglede klæder jeg selv syede, redte aldrig mit hår og ville ikke have nogen mobiltelefon(ha ha) Da jeg blev 14-15år begyndte clubtropic og alle de andre ungdoms sodavandsdiskoteker at lokke mig i dyb fordærv ;-) Jeg gik med to bh’er! Jaaaaarh! “Min helt vilde artoperiode” hjernedødt pis <3

  4. Kristina Says:

    Hej Gina.
    Jeg kommenterer egentlig aldrig på indlæg, men vil nu alligevel gerne rose dig for at svare så åbenhjertet på alle spørgsmål.
    Det virker til at du hviler meget i dig selv og jeg er meget imponeret og fascineret af dig :-)

  5. Nanna Says:

    Hej Gina :) Bliver meget inspireret af dine indlæg, og syntes det er en kanon blog du har :) genkender faktisk rigtig rigtig meget af mig selv i dig.
    og du er da også too cool for school!
    Glæder mig til flere blogindslag :)

  6. Christine Says:

    dejligt at få svar på så mange ting!
    og tak fordi du svarede på alle mine 4 spørgsmål :-)

  7. Nanna Says:

    Hej igen Gina! Ville egentligt bare spørge hvordan du kommer med til alle de modeshows? er det i gennem din mormor? Det er jo simpelthen snyyyd! Ved godt at det er none of my business, men jeg er simpelthen bare så nysgerrig! Ville ønske det var mig :))

    /Nanna

  8. signe Says:

    Hvad er det du har imod Ashley olsen? >:( q:

  9. Frederikke. Says:

    Hej Gina!
    Jeg plejer egentlig heller ikke at kommentere dine ting. Men nu vil jeg da lige rose dig!
    Fordi årh! hvor jeg dog elsker at følge med på bloggen her! :-) Du er rigtig god til at variere dine indlæg.
    Mange bloggere skriver alt for meget om kun dem selv, så det på den måde keder os læsere. Du giver inspiration til at se verden på en anden måde. Tak for en fantastisk blog med masser af godt indhold!
    Held og lykke med dine forfatter drømme fremover.
    /Frederikke Stæhr.

  10. O Says:

    ”Jeg kan tolerere de fleste typer, men har meget, meget svært ved at tolerere forstadstyper. Af den simple årsag, at jeg ikke synes de forstår noget som helst. Det er ikke det, at de kommer fra en provinsby, men det er det så pudsigt nok 9 ud af 10 gange alligevel”

    – what? Alle typer kan findes i en forstad. Hvad er det for en underlig fordom?

  11. Maria Says:

    Gina – for satan! Jeg elsker at læse din blog, men smider aldrig en kommentar. Her gør jeg dog en undtagelse: for ENDELIG en blogger, der kan lave et Q&A-indlæg, som er interessant og som man gider at læse til ende. KEEP UP the good work girl. Du er sku for lækker!

  12. Lou Says:

    Jeg er sgu fan Gina.. – Og med et par enkelte undtagelser er det præcis de samme kvinder jeg havde inviteret ;p

  13. Kathrine Says:

    Hvad mener du med det forstadsshit? Det er da langfra alle fra de ‘små provins byer’ der er sådan!?

  14. Sarah K Says:

    Jeg er totalt forstadsbabe! Men du elsker mig alligevel. NÅ

    Snart påååååske forresten.

    HJERTE

  15. ginajaqueline Says:

    TUSIND TAK FOR ALLE JERES KOMMENTARER. :-) mange af jer, skriver tit, at I ikke plejer kommentere, og jeg blogger jo heller ikke for at få kommentarer, men det er alligevel super fedt når I giver jer til kende. Tak for alle de fine komplimenter, I er så ufatteligt søde!

    Signe – Ashley is holding Mary-Kate back, and must be destroyed ;-)

    O + Kathrine – Jeg sagde 9 ud af 10. Jeg kender ikke til specielt mange små forstadsbyer, men dem jeg kender til, og de folk jeg har mødt fra disse + hvad man ellers støder på har kreeret det billede for mig. Jeg har ikke lavet nogle statistikker, eller sat mig videreligere ind i sagen, og det er sikkert kun 6 ud af 10 og jeg fremstår nok fordomsfuld og snobbet, men ikke distomindre er det stadig min holdning.

    Nanna – Jeg bliver inviteret pga. bloggen, ligesom de fleste andre bloggere! :-)

    Sarah K – ja og nej! Du er lige så kanten skank! Nogle gange har man lov at være heldig. PÅÅÅSKEfrokost, the little island called Samsø!

  16. Ditte Says:

    Come on, alle ved da hvad der menes med “forstadstype” ?! Hvis ikke, så er det fordi i selv er sådan – ikke ondt ment, hæhæ

  17. hej Says:

    læste et eller andet sted, kan ikke huske om det var her, men anyways jeg læste noget med at du godt kunne lide fisk tilberedt i hvidvin, så jeg tænkte om du ville dele opskriften? :)

  18. Simone Says:

    Jeg elsker din uhæmmet ærlighed, dit syn på dig selv og verdenen, din frie personlighed og dit fantastiske væsen.

    Hvis Andy Warhol havde levet i dag, er jeg sikker på du ville være hans muse og superstar.

    Fantastisk samsætning af kvinder. Betydningsfulde, indflydelsesrige og helt deres egne. Ligesom dig, smukke Gina.

  19. Line Says:

    Du er lige lidt for cool, Gina.
    Vil lige høre hvorfor du ikke anbefaler føntørring? Hvad synes du det gør af dårlige ting for hårets udseende? Bare nysgerrig :P

    Ønsker at du bliver ved med at blogge indtil du bliver gammel! Myyyys!

  20. Pella Says:

    Prøv at skrue ned for forstadsfordomme. Det meste af Danmark er dækkes af forstæder. bare fordi man ikke hænger ud med narkomaner og edie sedgwick hver dag betyder ikke man er pisse uinteressant. tak :)

  21. Benedict Says:

    Hej Gina.

    Hvorfor skulle det være en hjælp at læse oldtidskundskab for at komme ind på forfatterskolen? Hvad skulle det nytte? Kunne måske forstå det ville være relevant hvis du ønskede at læse arkæologi.

    Forstår dig slet ikke…

  22. ginajaqueline Says:

    Ditte – øh hørt?

    hej – laver det på mange forskellige måder. Har tør hvidvin frosset ned som isterninger, og dem bruger jeg så nogen gange når jeg laver fisk i ovnen. Ellers damper jeg også fisk i hvidvin (self. ikke terningerne) og så selvfølgelig hvidvins-dampede muslinger.

    Simone – bedste kompliment i verden, men det tror jeg du ved at jeg syntes…!

    Line – Det udfører bare håret så meget på sigt, og jeg synes heller ikke MIT hår egner sig til det, hvis jeg ikke glatter det bagefter – så det er vel begge ting! :)

    Pella – Prøv at skrue ned for attituden, hvis du skal have lov at kommentere på min blog :) Jeg ved godt, at det er en sindssyg grov generalisering, og det ligger faktisk overhoved ikke til mig. Som jeg også nævnte, er det jo ikke noget der passer hver gang, men det er min overordnede holdning, så hvorfor skal jeg dog skrue ned for den, når det for det første er min blog, og jeg for det andet ikke ligger skjul på mine holdninger nogle steder?

    Benedict – Det er noget jeg har fået anbefalet på det stærkeste, da jeg aldrig har haft oldtidkunstskab overhoved. Det er et år siden, og da jeg jo ikke har nogen intentioner om at søge ind alligevel (ihvertfald ikke i dette kapitel) har jeg aldrig fulgt op på hvorfor.. Jeg kan godt se det lyder vildt underligt, nu bliver jeg selv helt i tvivl om personen har taget tykt pis på mig dengang?

  23. Joey Says:

    Elsker din version af, hvordan vi blev kærester. Ikke at det er usandt det du har skrevet, jeg havde nok bare fortalt den anderledes. Noget i retningen af “snydt” og et ultimatum ;)

  24. Nina Says:

    “Jeg kan tolerere de fleste typer, men har meget, meget svært ved at tolerere forstadstyper. Af den simple årsag, at jeg ikke synes de forstår noget som helst”. Er det en holdning at skære 4,7 millioner mennesker over én kam eller er det bare at være ignorant?

    • ginajaqueline Says:

      Ej hold nu op, er den ikke dræbt nu..? Kald mig bare ignorant, efter min mening burde man tie, hvis man ikke har noget nyt at bidrage med i disse evige såkaldte debatter, især når jeg har svaret så dybtgående på tiltalen som jeg har. Du sagde intet revolutionerende, som dem der allerede har fået svar ikke har sagt. Dobbeltkonfekt til jer også minsandten!

      Jeg blev spurgt, og jeg svarede, ligegyldigt hvad jeg svarede på spørgsmålet, havde nogle jo følt sig trådt på, eller været uenig.
      Enhver generalisering er forkert, men fandme også en nødvendighed nogle gange, hvis man ønsker at tale om større subkulturer!

      Skærer det lige ud i flamingo – det er din type, sguda ikke dit postnummer, lad nu være med at lade som om I ikke ved hvad jeg mener. Luk øjnene og forestil dig Næstved storcenter eller dig selv indlagt til privatfest i Køge..!

  25. Maria Says:

    Privatfest i køge ? Har du da selv været til sådan en ? ;-)

    Og hvor meget forskel er det lige der er på en privatfest i køge eller en i københavn??? :-)

  26. Benedict Says:

    Omg. Er folk virkelig så dumme at de ikke kan fatte / kender til en banal karikatur og generalisering a folk fra provinsen?
    Der er nok en grund til at anderledes ofte tiltrækkes af storbyer- det ved alle vel? I storbyer er normalsbegræbet større! I små byer er der ikke nær så mange kulturer man kan deltage, her kan være en a og b. Hvor fx i NYC derimod er fra a – z. Det er jo banalt! Dumme ordkløvende danskere!!!!!

    Og med hensyn til oldtidskundskaben har personen i hvert fald ikke vidst hvad han / hun har talt om. Gode Gud. Oldtidskundskab er et forhadt gymnasiefag hvor man bl.a. beskæftiger sig med oldgammelt keramik og stentøj. Det burde du også vide hvis du gerne ville have været lukket ind på den skole.

    • ginajaqueline Says:

      Hørt(!!!)

      Det burde jeg vel, men som sagt, er det noget der ligger et år tilbage, og jeg havde ikke undersøgt det nærmere overhoved. Havde ikke tænkt mig at skulle lukkes ind på nogen skole, havde bare tænkt mig at kontakte min gamle privat-lærer. :-)

  27. Maria Says:

    Haha… Benedict, Ikke forstået.

    Og kan godt lide sammenligningen af NYC & Kbh….. ;-)

  28. Maria Says:

    Hehe nej overhoved ikke faktisk…

    Kan bare ikke forstå sammenligningen :-)

  29. Benedict Says:

    Jeg har ikke sammenlignet NYC med København. Jeg er jo ikke dum!!!!!!

  30. Maria Says:

    hehehe… Nej så siger vi det Benedict ;-)

  31. Maria Says:

    Gad egentlig ikke diskutere det her…. latterlige…

    Men man kan ikke bruge NYC som eksempel i denne her såkaldte debat.
    Og ja jeg ved at udvalget af “menneske-typer” er større i storbyerne… of course!

    Men Benedict, som du selv beskriver, så findes “a” & “b” OGSÅ i storbyerne… så jeg ville nu kalde det her for personligt valg af mennesker og deres kulture.
    Og ikke hvad for en by de er fra ;-)

    //

  32. Benedict Says:

    Det valg har man bare ikke i en lille by, men det var dig der insinuerede at man ikke kunne tale om forstadstyper / provinsfolk! Jo man kan! I provinsen har man i´jo ikke den mulighed at vælge bredt. Og folk i provinsen er jo mere ens!

  33. D. Says:

    Vincent laver altså stadig mad, og er ikke holdt op som kok! Han ville bare gerne have en restaurant, hvor han ikke skulle arbejde lige så meget. Han har en restaurant på Dag Hammerskjölds Allé ikke så langt fra Østerbrogade. Kan ikke huske navnet præcist, men noget med Blanc, så vidt jeg husker.
    Der laver han lige så lækker mad, som han gjorde på Vincents. :)

    • ginajaqueline Says:

      Mange tak for din kommentar, hvor jeg dog elsker internettet. Vil besøge stedet asap. Er der stadig de der sindssyge appetizers?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s